Hvor der ikke er tilgivelse, kan sår ikke hele
fra Tilgivelsens Syv Søjler

Tilgivelse er en kompleks sag. Nogle af de spørgsmål, der ofte stilles, er: “Hvorfor skulle jeg tilgive?” “Hvordan skal jeg kunne jeg tilgive?” Giver tilgivelse overhovedet nogen mening i en situation, hvor konflikten stadig er i gang?” “Hvordan hænger tilgivelse sammen med retfærdighed?” “Hvis jeg tilgiver, tolererer jeg så ikke bare forkastelige handlinger og lader dem fortsætte?”

“Ikke at tilgive” har gennemsyret traditioner, ideologier og kulturer. Det har navne som “hævn”, “øje for øje”, “noget for noget”, “at give igen med samme mønt”, “regnskabets time”, “at gøre gengæld”, “straf”. Resultatet er, at vi kan ende med at afskære os selv fra vores allernærmeste, vores familie og venner. Og på et større plan kan vi ende med at retfærdiggøre mord som gengældelse for hundred år gamle uoverensstemmelser. Det betragtes som det rigtige at gøre, den ærefulde handling.
Alligevel fortæller plejere og personale omkring døende, at når et menneske ligger for døden, så er deres største udfordring som oftest ikke den fysiske smerte, men den følelsesmæssige smerte over det, de ikke har kunnet tilgive og slippe. Det indhenter tilsyneladende os alle sammen i sidste ende.
Men vi behøver ikke forblive låst i fortiden. Der er en vej frem – en måde, hvorpå vi kan genfinde vores egen iboende menneskelighed og finde forståelse, medfølelse og håb for fremtiden og frigøre os selv fra fortidens lænker; hvad enten det er os selv eller andre, vi har brug for at tilgive.

Tilgivelsens 7 Søjler

Et ofte stillet spørgsmål er: “Hvordan får jeg rent faktisk taget hul på en tilgivelsesproces? Er der noget, jeg kan gøre rent praktisk? Gennem de 7 søjler Forståelse, Frihed, Forløsning, Varme, Opløftelse, Håb og Fortsættelse har Feminenza udviklet nogle helt konkrete fremgangsmåder med en række reelle skridt, man kan tage. Dette for at hjælpe mennesker med at finde en bedre vej frem uhildet deres baggrund. Udgangspunktet er, at tilgivelse er en rejse og en unik proces for hvert eneste menneske. Den kan være kortvarig eller langvarig. Det kan tage et par dage eller et helt liv. Man “skal ikke tilgive”. Der er ting, man måske aldrig kan tilgive. Feminenzas program giver dig redskaberne, hvis du ønsker at gå den vej. Hvordan udvikler en person for eksempel evnen til at slippe den smerte, som er forbundet med en bestemt erindring? Eller hvordan begynder man at få en forståelse for, at en person er mere end bare deres nuværende opførsel? Og hvordan adskiller man dernæst personen fra deres handling, så det er muligt for både en selv og dem at komme videre? Hvordan lægger man for alvor fortidens smerte bag sig og kommer videre?

De 7 søjler giver på forunderlig vis folk adgang til vores menneskelige evne til at tilgive og hæver os op over smertens, hævnens og voldens vej.

Hvad vi tilbyder
Femininas tilgivelsesprogram kan opleves på flere måder:

  1. WORKSHOP OM EN ELLER FLERE AF TILGIVELSENS SYV SØJLER FOR INTERESSEREDE GRUPPER OG ENKELTPERSONER

I øjeblikket afholder vi tilgivelsesworkshops i USA, Canada, Danmark, Norge, Holland, Tyskland, Storbritannien, Irland, Grækenland, Tyrkiet, Israel og Kenya.

Nogle eksempler på disse workshops er:

  • En række éndagsworkshops for hjemløse kvinder gennem Cascade Women’s Program i Seattle, Washington, Nordamerika
  • Workshops om de syv søjler som en del af et års undervisningsforløb om tilgivelsens rolle i lærer-elevmødet, for studerende på Gordon Lærerseminariet i Haifa, Israel.
  • Workshops som en integreret del af et toårigt ungdomslederprogram i Peekskill, New York–       Én dags workshops for flygtningekvinder i Danmark
  1. EN TREDAGES WORKSHOP SOM EN DEL AF I FEMINENZAS 5 DAGES TRAUMHELING OG SAMFUNDSRESILIENS-PROGRAM

Denne workshop er med succes gennemført for grupper og lokalsamfund, som har oplevet alvorlige konflikter og vold. Traumer, de kan have båret med sig i mange år, nogle gange igennem årtier.

Programmet lærer deltagerne at:

  • forstå vejene til tilgivelse, og hvordan de reducerer PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom)
  • Lægge fortiden bag sig
  • Tage sig selv og andre ud af voldens cyklus ved at se menneskeligheden i den anden person
  • finde empati og gensidig forståelse, skabe tillid

Tilgivelsesprocessen hjælper deltagerne til at tage fat på dybe traumer og problemer, der er forbundet med lidelse, smerte, skam og skyld. De får mulighed for at se på dem i et nyt lys, som gør dem i stand til at give slip og opdatere den historie, de fortæller sig selv, og vælge at leve i nuet og skue fremad frem for i fortiden.

At kunne tilgive andre

Deltagere, der er blevet såret og forladt i deres liv, måske i et tidligere forhold, eller som måske endda har været udsat for voldsomme overgreb som voldtægt, tortur, misbrug og omsorgssvigt, har ofte givet udtryk for, at der er sket en mærkbar forandring efter workshoppen. De har flyttet sig markant fra at sige: ”Det tilgiver jeg aldrig!” til at sige: ”At tilgive er handling, der styrker mig. Jeg fortjener det, så jeg kan være fri til at leve mit liv igen.”

At kunne tilgive sig selv

Ud over at de selv har været ofre, føler deltagerne sig ofte med rette eller urette ansvarlige for at have forvoldt andre smerte. Det kan handle om alt lige fra at have truffet nogle uheldige valg på et eller andet tidspunkt i livet med smertefulde konsekvenser til følge, til at man frivilligt eller ufrivilligt har befundet sig i en situation, hvor man har begået voldshandlinger mod andre (f.eks. under krig og borgerkrig). Derfor handler det ikke kun om at kunne tilgive andre. Selvtilgivelse og evnen til at tage ansvar for det skete er uhyre vigtig at adressere. Eksperter opererer i dag med begrebet ”moral injury”, moralsk skade Wood, D. 2014. Moral Injury and PTSD som opstår, når mennesker “begår, undlader at forhindre eller er vidne til handlinger, der strider imod al menneskelig moral og dybtliggende etiske overbevisninger”. I modsætning til posttraumatisk stress, der udspringer af frygt, er moralsk skade en krænkelse af det, vi anser for at være grundliggende rigtigt eller forkert. Det giver sår på sjælen på samme måde som sorg, med vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes liv og familie.

Tilgivelsesarbejdets indvirkning på sårbare grupper og lokalsamfund

Da Feminenza i 2015, 2016 og 2017 arbejdede med tidligere bandemedlemmer, misbrugte teenagepiger og samfundsarbejdere og ledere, fortalte stort set alle deltagerne i løbet af processen deres personlige historie om at have oplevet en traumatisk eller dybt foruroligende begivenhed i livet, som havde efterladt et enormt behov for at hele. Nogle havde angiveligt været gerningsmænd, der havde deltaget i og/eller været vidne til brutale voldshandlinger. Andre havde overlevet vold, misbrug, voldtægt, tortur og uberettiget fængsling. Mange var både ofre og gerningsmænd.

Få dage efter hver af disse tilgivelsesworkshops viste feedback fra deltagerne, at tilgivelse nu var noget, de effektivt kunne bruge i deres liv som både selvhjælp og hjælp til andre. Nogen havde allerede foretaget bemærkelsesværdige forandringer i deres liv, f.eks. opsøgt familiemedlemmer, de ikke havde talt med i årevis, for at søge forsoning. Tidligere bandemedlemmer, for hvem hævn før havde været den eneste mulighed og deres måde at leve på, besluttede nu at gå tilbage til deres lokalsamfund og forklare, hvordan tilgivelse er en bedre vej frem end hævn. I nogle tilfælde indbefattede det at konfrontere tidligere partnere og venner under meget vanskelige omstændigheder. Imamer og præster snakkede sammen om behovet for at tilbyde både Koranens og Bibelens lære om tilgivelse til deres menigheder.

For græsrodsorganisationer, der arbejder for større social samhørighed, for eksempel fredsskabende NGO’er eller NGO’er, der arbejder med tidligere gerningsmænd og ofre, bander, sårbare unge og flygtninge, skaber tilgivelsesprocessen varige relationer: I første omgang mellem deltagerne selv, og sidenhen hjælper den dem med at overføre dette til deres lokalsamfund og på den måde skabe den nødvendige sociale basis på græsrodsniveau for en langvarig fred. Programmet giver den fornødne viden og færdighederne og den indstilling, der skal til, for at skabe varig forandring og forstå den rolle, tilgivelse spiller for både ens eget liv og inden for familien og i samfundet.

Undersøgelser viser UNICEF, 2001. The state of the world’s children 2001. New York, NY i stigende grad, at behandling af traumatiserede samfund er nødvendigt for at bryde den onde cirkel af traumer og vold. Ofre for vold er mere tilbøjelige til selv at blive gerningsmænd senere i livet. Behandlingen af traumatiserede overlevere anses samtidig for at have fremme forsoning og tilgivelse i hele samfundet.

3. FEMINENZAS UDDANNELSE AF PRAKTISENDE UNDERVISERE I TILGIVELSE

Dette 9 dages træningsprogram afholdes rundt om i verden, senest i august 2017 i Correymeela i Nordirland.

For at blive tilgivelsesrådgiver/praktiserende underviser gennemgår man en certificeringsproces. Forløbet indebærer en enestående træning på mange planer. Vi uddanner både kvinder og mænd, som gennemfører et projekt i deres lokalsamfund under supervision af en mentor. Projekterne kan spænde over alt fra at arbejde med traumatiserede kvinder eller sårbare unge til at spille en aktiv rolle i bekæmpelsen af konflikt og vold eller sætte tilgivelse på dagsordenen i skoler og på uddannelsesinstitutioner. Behovet for tilgivelse er vidtrækkende og vedkommer alle mennesker, uanset hvilke omstændigheder de befinder sig i, og deres tro eller baggrund. Det er menneskeligt arbejde i sin grundessens.

Tilgivelsens rolle i konfliktløsning

Forsonings-strategier har altid kaldt på en forståelse for den rolle, tilgivelse spiller i at overvinde den onde cirkle af vold og hævn. Tilgivelse har en central rolle i konfliktløsning og som forsonings-strategi. Alligevel er det en udbredt opfattelse, at tilgivelse ikke er en absolut nødvendighed for at løse de underliggende komplekse geografiske, politiske og økonomiske problemer, der kan føre til vold/ konflikt, og mange har oplevet, hvordan prædiken, der påtvinger tilgivelse, kan gøre mere skade end gavn. Men tilgivelse er ikke en ny ide og langt fra udelukkende en kristen opfindelse. I mange traditionelle samfund var tilgivelse en velkendt vej til genopretning af fred. Det var et middel til at forhindre, at uoverensstemmelser mellem enkeltpersoner skulle udvikle sig til familiefejder, og at familiefejder skulle føre til krig mellem klaner. Tilgivelse forhindrede spredningen af had.

Mange konflikter i dag er karakteriseret ved at være fremmanipuleret af dybtliggende fjendskaber, som forstærkes yderligere af et højt niveau af vold og selvoplevede grusomheder. Det er ofte psykologiske og kulturelle temaer, der driver og opretholder konflikten, mere end det er egentlige uoverensstemmelser. Her kan kendskabet til tilgivelsesprocessen virkelig hjælpe: Det handler om at håndtere situationen og bevidst vælge at ændre holdning. Man skal kunne skelne mellem mennesket og dets handlinger og holde op med at dyrke offerrollen og den smerte, disse handlinger og menneskerne har påført en. Lægge en dæmper på den hævngerrig og bidende retorik og tage initiativ til at opnå anstændige samarbejdsorienterde menneskelige relationer.

Hvordan det hele startede og fortsat udvikler sig

Feminenzas tilgivelsesarbejde blev søsat i 2006 i FN’s hovedkvarter i Nairobi under en 4-dages international konference med titlen ”Humanity and Gender”.

I 2007 udgav vi ”Tilgivelsens Syv Søjler”/”the Seven Pillars of Forgiveness”. I juni samme år blev der afholdt en opfølgende konference i Nairobi med titlen ”At finde tilgivelse, forsoning og fred” for flygtninge fra Rwanda, Burundi og Congo med meget opløftende resultater.

I 2008-2010 var der forskellige projekter i Grækenland, Israel, Storbritannien og USA.

I 2009 uddannede vi med støtte fra UN WOMEN 23 kenyanske kvindelige ledere til tilgivelsesrådgivere, superviserede 13 projekter og udviklede det første fireårige program i Kenya. Det var rettet mod de områder i Rift Valley, hvor 87% af alle drabene og de traumatiserende hændelser under voldsbølgen efter valget i 2008 fandt sted. Programmet blev godt modtaget. For yderligere information kan man downloade rapporten UN WOMEN pilot project report.

Feminenza har arbejdet videre med lokale ledere i Nakuru-provinsen og unge piger i Kenya DREAM-projektet og er forsat aktive i Kenya.

Tilgivelsesarbejdet var derudover en integreret del af et toårigt program for udvikling af unge kvindelige ledere Young Women’s Leadership Program i Peekskill, New York, ligesom det er nået ud til hjemløse kvinder gennem Cascade Women’s Program i Seattle, Washington.

I 2010 blev der afholdt en uges tilgivelsesproces i B’nai Jeshurun-synagogen i New York, som kulminerede i en samtale om tilgivelse på tværs af trosretninger, med ledere fra de jødiske, islamiske og kristne samfund, der alle havde oplevet 9/11 tragedien.

Tilgivelseskoncerter i England og forskellige fundraising arrangementer over hele kloden har bidraget til vores programmer.

I Haifa i Israel er tilgivelsesarbejdet blevet indarbejdet i en etårigt grundforløb på læreruddannelse med titlen ”Tilgivelsens rolle i mødet mellem lærer og elev” på Gordon Teachers Training College.

Publikationer og artikler

Ønsker du mere information om
Feminenzas tilgivelsesprogrammer, og hvordan man kan få adgang til dem, kan du skrive til vores Forgiveness Faculty

Udtalelser fra deltagere:

Fra undervisertræningen i tilgivelse i Corrymeela, Nordirland, 2017

Øvelserne, tilgangen og metoderne i kurset var virkelig brugbare, fordi de var så praksisnære, så jeg kan anvende dem i mit eget liv. Metoden til at opretholde det bedste af et andet menneske i sig selv var en ren åbenbaring for mig. Jeg har hørt udtrykket mange gange, men jeg har aldrig tænkt over at finde en metode til at gøre det. Kurset og dets tilgang gør, at jeg nu kan praktisere det på en tryg måde, som samtidig er meget effektiv.
I øjeblikke, hvor en konflikt ulmede, var der noget, der holdt mig tilbage og mindede mig om det, jeg nu er begyndt at kalde ”indstillet på tilgivelse-beskederne”. Jeg er blevet mere bevidst omkring den indstilling, jeg møder livet med. Det er, som om jeg kan anskue situationen fra flere forskellige vinkler.

Fra deltagerne i traumehelingsworkshoppen i Kenya Tuna Uwezo-projektet for Globale Communities, Kenya, juni 2015

Tilgivelse er en kompleks proces. Jeg lærte, at hvis du virkelig elsker fred, så må du også tale med dine fjender. Så efter workshoppen talte jeg med mine fjender. Jeg fortalte dem, at jeg tilgiver dem. De var meget forbavsede og stod bare der med deres våben, som de ikke længere havde brug for.
Jeg indså, at 'hvad andre føler, føler jeg også'. I et skænderi med min kone sagde jeg 'Jeg tilgiver dig`. Hun var meget overrasket.
I lang tid har jeg hver dag taget smertestillende midler for at håndtere stressen, frygten, traumerne … alle de ting, der tynger min samvittighed. Da vi nåede til de sidste to dage af workshoppen, stoppede jeg med at tage smertestillende medicin. Jeg havde ikke længere brug for det.
Fred begynder en dig selv. I mange år havde jeg ikke kunnet tilgive min far. Efter træningen rejste jeg hjem for at besøge min far i hans landsby, og vi tilgav hinanden. Min far græd mange glædestårer i den proces.

Refleksioner fra de unge kvinder og teenagepiger, der deltog i traumehelingsworkshoppen for DREAMS Initiative, Global Communities Kenya, juni 2016

De (andre mennesker) sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, at smerten ikke ville gå væk, men jeg kan fortælle dig, at den er forsvundet. Det er lykkedes.
Vi skal fortsætte vores livsrejse. Vi er gået meget igennem, men det gælder ikke kun for mig. Der er andre piger derude. Så jeg har lovet mig selv at arbejde hårdt på være det menneske, jeg ønsker at være fremover.

Fra undervisningsforløbet i tilgivelse på lærerseminariet, Israel

Dette kursus er et ”must” for alle pædagoger, hvor de end er! Processen har gjort os til bedre mennesker, der er mindre fordømmende, mere forstående og mere vidende og derfor også til bedre lærere, der er mere bevidste om os selv og vores egne svagheder. Med en større indsigt i os selv kan vi langt bedre identificere de udviklingsmæssige og åndelige faser, vores elever gennemlever, og hjælpe dem med at træffe bedre beslutninger og få større erfaring. Dette modul er unikt. Indholdet burde være obligatorisk for alle pædagoger verden over og for menneskeheden som helhed. Hvilken fantastisk gave!!!

Fra lederskabsprogram for unge kvinder, New York

Noget af det, jeg har lært, som jeg har fået allermest ud af, er tilgivelse. Jeg har lært, at hvis jeg bærer nag, så vil jeg aldrig blive glad, og jeg vil søge efter måder at hævne mig på. Det, jeg hader mest ved mig selv, er, at jeg har det med at hænge mig i ting. Jeg kan ikke komme videre og ender med at tænke på at gøre ondskabsfulde ting. Men efter at jeg har lært at tilgive og give slip, har jeg været et gladere menneske. Jeg er glad for, at jeg har lært at tilgive, og nu tager jeg hensyn til andres følelser og sætter mig i deres sted, så jeg bedre kan forstå deres oplevelse af situationen.

Refleksioner fra deltagere i traumehelingsworkshop i Nakuru, Kenya, 2017

At tilgive er et talent. Tilgivelse venter ikke på noget eller nogen. Tilgivelsen kommer helt naturligt, uden at personen tænker på at vinde noget ved det.
Tilgivelse er et meget vigtigt emne. Jeg har ikke en ordentlig definition på det. Det er så omfattende. Når man tilgiver, heler man op. Man begynder at få sit liv igen. Man kan først leve livet fuldt ud, når man kan tilgive.
Først tilgav jeg mig selv. Jeg er et andet menneske nu. Jeg har forandret mig, jeg er som født på ny. Jeg er en anden mand.
”De, der bærer blomster, har duftende hænder.
Vi kom her, sølet ind i vor egen sjæls forrådnelse,
Den nægtede at lade sig rense, klyngede sig til snavset, stank.
Feminenza kom, Eileen, Mary og Peter,
Og duften af frihed fulgte i jeres kølvand
opløste som ved magi selv de mest hårdføre pletter på vore sjæle.
Med ydmyghed nåede I nænsomt og forsigtigt ind til vor sjæls dybeste kamre
og gav os håbet og selvtilliden tilbage.

Vi er jer evigt taknemmelige for denne livgivende oplevelse.
Vi var som visne blomster, forgiftede og langsomt døende,
Med jeres ord genfandt vi troen til at vågne
og begynde at pumpe liv tilbage i vores døende årer.
En eliksir er, hvad I er, en gave fra Gud
med en simpel besked om tilgivelse
med en altomfattende indvirkning på vores personlige liv.

I har lært mig at hele op, jeg vil lære andre at gøre det samme.
I har givet mig livsmodet tilbage, jeg vil lade det vokse og gro.
I har lært mig at tilgive, jeg har tilgivet,
jeg vil tilgive, jeg håber, at jeg vil blive tilgivet,
men det gør ikke så meget, for jeg har givet slip,
jeg er som et uskrevet blad, jeg kan begynde på et nyt kapitel.
Tak.
Digt af Clive (efter tilgivelsesprocessen i Kenya, juni 2015)