Feminenzas grundlæggende principper og mål

 

Feminenzas fem grundlæggende principper:

  1. I Feminenza tror vi på, at eksistensen af de to køn naturligt indebærer et partnerskab, der styrker det bedste i begge køn. I forening er de skabt til at tilvejebringe en platform, der fremmer menneskehedens udvikling og fremskridt.
  2. Vi ser at der er et behov for at finde nye veje og en bedre balance i forholdet mellem de to køn, ikke som en reaktion på fortiden, men for bedre at kunne tage vare på fremtiden. En fremtid, hvor vi som kvinder og mænd stadig har meget at lære og forstå om os selv og hinanden.
  3. Vi arbejder for, at kvinder over hele Jorden får mulighed for at udvikle nye færdigheder, der gør dem bedre rustede til at møde fremtiden og være i stand til at spille en aktiv rolle i at medvirke til en positiv og mere medmenneskelig udvikling for begge køn.
  4. Vi opretholder værdier, som respekterer det unikke og ukrænkelige ved alle former for liv, samt forskellige kulturers mangfoldighed og egenart.
  5. Som verdensborgere og som del af menneskeheden er vi engagerede i at finde og tilvejebringe de forståelser og værdier, som kan forene mennesker på tværs af folkeslag og forskelligheder.

Feminenzas mål:

  1. At fremme en ny og bedre forståelse mellem mænd og kvinder, samt at etablere en fælles relation baseret på respekt og værdighed. For hermed at kunne handle ud fra en dybere indsigt og visdom, og fremme det bedste i hinanden.
  2. At hjælpe med at genoprette kvindekønnets værdighed og unikke formål i den tid vi lever i. Det gør vi ved at dele både eksisterende og ny viden med den hensigt at udvide forståelsen af kvinders sande natur og potentiale.
  3. At hjælpe kvinder og piger, som søger en bedre platform og bedre redskaber til at begå sig i livet. Vi vil, når og hvor som helst i verden det er muligt, inden for de givne økonomiske og ressourcemæssige rammer, tilbyde og yde hjælp i form af støtte, uddannelse og medsøsterlig omsorg.
  4. At opmuntre et internationalt netværk af styrke, menneskelighed, støtte og harmoni blandt kvinder, samt imellem kvinder og mænd i den tid vi lever i.
  5. At støtte menneskers udvikling ved at videreformidle disse forståelser igennem Feminenzas globale arbejde og udtryk.